MenoSister.

Et nyskabende univers for kvinder før, under og efter menopausen 

Velkommen til MenoSister, din bedste veninde gennem menopausen.

Menopausen skal ikke være en kamp. Hos MenoSister hjælper vi dig med at tage styringen, forstå din krop og skabe balance i dit arbejdsliv og i din hverdag. Med AI og et inkluderende fællesskab samler vi viden, støtte og værktøjer – så du altid har det, du har brug for, lige ved hånden.

MenoSister er for dig, der vil passe på dig selv

– i alle livets faser

Overgangsalderen er en vigtig fase i alle kvinders liv, og det er afgørende, at vi skaber større opmærksomhed omkring, hvordan denne livsændrende periode påvirker kvinder på globalt plan. Det er ikke kun en individuel udfordring, men et samfundsansvar at sikre, at kvinder får den rette information og støtte gennem overgangsalderen.

- Dr. Mette Løkkegaard
speciallæge i gynækologi og obstetrik

Mød vores Founder, Jeanet Rosenkjær.

Jeg er vokset op med at se min mor og mormor kæmpe sig gennem menopausen – alene.

I dag står jeg selv over for perimenopausen, og med en ADHD-diagnose ved jeg, at den rejse kan blive ekstra udfordrende. Det var her, tanken om MenoSister opstod.

Gennem mit arbejde og de undersøgelser, jeg har lavet blandt kvinder i forskellige faser af menopausen, er det blevet tydeligt, hvor svært det kan være at få hverdagen og arbejdslivet til at hænge sammen – og hvor lidt viden og støtte mange reelt har adgang til. Samtidig søger mange svar i åbne Facebookgrupper, hvor det kan være svært at navigere i, hvad der faktisk hjælper.

Som journalist og tidligere stifter af Realityportalen har jeg arbejdet med at skabe digitale universer, der engagerer og skaber værdi. Med MenoSister vil jeg bruge den erfaring til at skabe noget, der er mere struktureret, trygt og brugbart i hverdagen.

Jeg mener, at kvinder fortjener en langt bedre forståelse af deres egen krop – og af hvordan cyklus (hvis man stadig har en), hormoner og faserne før, under og efter menopausen påvirker alt fra energi og humør til relationer og arbejdsliv.

Ingen kvinder er ens, og derfor findes der heller ikke én løsning, der virker for alle. Min tilgang er at gå mere holistisk til værks: at starte med at forstå sig selv, registrere sin hverdag og sine mønstre og derfra få konkrete indsigter og råd, man faktisk kan handle på. Det er dér, følelsen af kontrol begynder at opstå.

For nogle kvinder – særligt dem med ADHD eller ADD – kan denne livsfase være endnu mere udfordrende, og derfor er det ekstra vigtigt at starte tidligere og arbejde mere forebyggende.

Det er det, MenoSister skal hjælpe med.

Hvordan vi bruger AI -din trygge guide.

MenoSister bruger intelligent teknologi til at støtte dig på din rejse. AI’en hjælper med at oversætte dine data til indsigter og råd – altid på dine præmisser.

Hos MenoSister taler vi åbent om, at vi bruger kunstig intelligens (AI).
For mange kan det virke lidt teknisk eller fjernt, men for os handler det om én ting: at give dig den bedste og mest personlige støtte.

Oversætter dine data til indsigter

Du kan vælge at tracke ting som cyklus, søvn, humør, symptomer eller energi. AI'en samler det hele og gør det til enkle indsigter, der giver mening i din hverdag.

Giver små, omsorgsfulde 'nudges'

Det kan være en venlig påmindelse om at hvile, en forklaring på, hvorfor dit humør svinger eller en god idé til at få kigget på dine dårlige vaner.

Tilpasser anbefalinger til dig

I stedet for generelle råd får du forslag, som passer til lige præcis din situation og dine mønstre, som du lynhurtigt kan implementere i din hverdag.

Sikrer fleksibilitet og kontrol

Du bestemmer altid selv, hvad du vil dele, og du kan ændre det når som helst. Vi bruger AI som et redskab til at gøre dig klogere og stærkere – aldrig til at styre dig.

HJÆLP OS MED AT HJÆLPE DIG

Udfyld spørgeskemaet og giv dit bidrag til vores kommende univers.

Dine svar er 100 procent anonyme og bliver udelukkende brugt til at skabe et solidt vidensgrundlag for udviklingen af MenoSister.

KOM PÅ VENTELISTE

Få tidlig adgang til MenoSister.

Tilmeld dig nu og vær en af de første kvinder, der oplever MenoSister. 

MenoSister.

Et nyskabende univers for kvinder før, under og efter menopausen 

Har du spørgsmål eller lyst til at bidrage til universet?